Sales Advisor, Small Account
Er du optaget af at skabe resultater i hverdagen, og synes du, det er tilfredsstillende at gennemføre et salg med den helt rigtige løsning til kunden? Hos Small Account får du mulighed for at tage del i salgsarbejdet, udvikle dine kompetencer og blive en del af et engageret team, hvor vi hjælper hinanden, anerkender gode indsatser og ser frem mod nye muligheder. Interesseret?
”I Small Account indgår du i et samarbejdende team, hvor sammenholdet er tæt, og resultaterne er i centrum. Du får frihed til at håndtere dit eget salg, mens du altid kan trække på erfarne kolleger, der står klar til at give sparring og fejre dine salg sammen med dig”
- Bo Østergaard, Head of Internal Channels
Skab værdi gennem de gode kunderelationer
I Small Account bliver du organisatorisk placeret i vores Erhvervsdivision. Her arbejder vi hver dag for at udvikle og fastholde relationerne til Telenors erhvervskunder med 1-49 ansatte. Vi hjælper virksomheder med at finde de løsninger, der matcher deres behov bedst, og skaber værdi gennem rådgivning, tæt dialog og solide forretningsmæssige beslutninger. Som Sales Advisor får du en central rolle i at løfte salget og udvikle kundeporteføljen gennem opsøgende kontakt med både eksisterende og potentielle kunder.
Dine vigtigste opgaver inkluderer følgende:
Opsøgende salg og rådgivning
Udvikle og fastholde relationer til mindre erhvervskunder
Identificere kundernes behov og præsentere relevante løsninger inden for Telenors produkter og services
Skabe mersalg og forbedre kundeloyaliteten gennem værdiskabende dialoger
Følge op på leads, kundehenvendelser og salgsmuligheder
Du er dygtig i salgsdialogen og evner at sætte kunden i centrum
Du behøver ikke komme fra telebranchen eller have relevant uddannelsesbaggrund for at få succes hos os. Det vigtigste er, at du har lysten til at drive salg, samtidig med at skabe gode kundeoplevelser. Vi leder efter en kollega, der er nysgerrig på mennesker, trives i dialogen med kunderne og kan se muligheder, når den rette løsning skal findes. Du evner at lytte til kunden og forstå deres behov, så kunden altid er i centrum for de løsninger, vi tilbyder dem. Hertil har du lyst til at arbejde i et miljø, hvor du selv kan påvirke dine resultater, og hvor hver dag byder på nye muligheder.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med salg, rådgivning, kundeservice eller anden rolle, hvor du har skabt gode kundeoplevelser og arbejdet med relationer
Er nysgerrig af natur, kan lytte til kundernes behov og omsætte dem til løsninger, der giver værdi for både kunden og forretningen
Trives i et miljø med klare mål, hvor du tager ansvar for dine resultater, samtidig med at du bidrager positivt til fællesskabet og teamets mål
Trives i opsøgende salgsdialoger med vores eksisterende kunder
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden. Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Du bliver en del af Small Account teamet, som er placeret i Aalborg, et resultatorienteret salgsteam med fokus på vækst, gode kundeoplevelser og tætte relationer. Du bliver en del af et miljø med engagerede kolleger, tæt sparring og en kultur, hvor vi markerer vores resultater sammen og arbejder målrettet med udvikling.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bo Østergaard, Head of Internal Channels, på kontaktoplysningerne til højre.
Kan du se dig selv i stillingen, søger du nemt med et CV og et par ord om din motivation via linket her på siden. Vi ser frem til at høre fra dig senest mandag d. 12 oktober 2026.
- Department
- Business
- Location
- Aalborg, Hovedkontor
- Ansøgningsfrist
- 12. oktober 2026
Kollegaer
Om Telenor Danmark
Telenor er mere, end du tror. Med høj energi når vi vores ambitiøse mål i tværfaglige teams. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden.
Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille.
Vores formål er at hjælpe mennesker med en sikker og stabil forbindelse til det, der betyder noget for dem. Vi er meget mere end simkort og smartphones. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Det giver dig spændende opgaver og større ansvar i en hverdag fyldt med fleksibilitet, frihed og Fantastiske forbindelser.
Udvikler | Udfordrer | Forbinder

