eCommerce Manager
Vil du være med til at udvikle CBB Mobils fortsatte vækst som en digital forretning med et solidt afsæt? Og motiveres du af at sætte retning og udvikle eCommerce-strategien i en kompleks abonnementsforretning, hvor der er højt engagement og kort vej fra idé til handling? Så kan det være dig, vi leder efter som vores nye eCommerce Manager. Interesseret?
”Som vores nye eCommerce Manager kommer du til at spille en central rolle i at sikre en fuldendt digital kundeoplevelse for vores kunder, ved at balancere et kommercielt mindset med en stor teknisk faglighed.” – Nadia Skou, Director, Head of Marketing & Digital
Du sikrer en gennemført digital kundeoplevelse for Danmarks gladeste kunder
Som eCommerce Manager får du det overordnede ansvar for den digitale salgsperformance på cbb.dk, i en spændende tid, hvor vi står overfor lanceringen af et helt nyt website med moderne systemer fra backend til frontend.
I tæt samarbejde med det digitale team bliver din vigtigste opgave at videreudvikle cbb.dk og sikre, at vores webshop indfrier sine omsætningsmål. Det gør du ved løbende at optimere konverteringsrater og gennemsnitsordrer samt forbedre den samlede kunderejse gennem datadrevne indsigter og beslutninger.
For at skabe resultater i rollen har du et solidt kommercielt mindset kombineret med en stor interesse for data og analytics. Du evner at omsætte indsigter til konkrete optimeringstiltag, der skaber målbare resultater og sikrer fortsat vækst i vores digitale kanaler.
Mere specifikt vil dine ansvarsområder være:
At vedligeholde og videreudvikle cbb.dk og overvåge KPI’er som trafik, salg, ROAS, retention og basket size
At have det overordnede overblik over produktlanceringer, kampagner samt nye funktioner og elementer på cbb.dk
At følge performance tæt og levere indsigter til resten af organisationen
At have hovedansvaret for CRO, herunder udvikle roadmap og implementere initiativer
Opsætte A/B-tests og optimere brugerrejser
At sikre god stakeholder management og tæt samarbejde med performance- og kampagneteams, supply, marketing m.fl.
Du driver den kommercielle udvikling i en kompleks abonnementsforretning
Som vores nye eCommerce Manager får du en central rolle i at videreudvikle det nye cbb.dk. Vi står midt i en spændende transformation, og du bliver en nøglespiller i at sætte retningen for, hvordan vi skaber en endnu bedre digital kundeoplevelse. Rollen forudsætter, at du trives i et miljø, hvor opgaver og prioriteringer ændrer sig undervejs, og at du motiveres af at tage ejerskab, føre initiativer ud i livet og omsætte idéer til konkrete resultater. Du vil få en stor kontaktflade på tværs af teams og afdelinger samt en masse dygtige kolleger at sparre med.
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for os, ligesom vi heller ikke forestiller os, at du nødvendigvis har erfaring fra telco. Vigtigere for os er det, at du allerede har nogle års erfaring med abonnementsforretning og eCommerce og derfor har en forståelse for den kompleksitet, vores forretningsmodel indebærer. Vi forestiller os også, at du har erfaring med front-end udvikling, CMS, web analytics, A/B test tool samt SEO.
Frem for alt er du nysgerrig på data og motiveret af at skabe forbedringer - og du evner at omsætte indsigt til konkrete tiltag, der løfter både kundeoplevelsen og vores forretning.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Du bliver en del af en foranderlig organisation, hvor der, på tværs af forretningen, venter dedikerede og dygtige kolleger, som kontinuerligt arbejder for at udvikle fremtidens teleselskab. Vi arbejder agilt, fokuserer indsatsområder ved hjælp af Kanban og praktiserer Tight-Loose-Tight som ledelsesfilosofi. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille.
For 2 år siden sammenlagde vi Telenor og CBB. Ved at bygge på det bedste fra vores to verdener og samle vores kompetencer, mener vi, at vi kan blive bedre på måden at arbejde med produkter, kundeoplevelse og udvikling på. Således vil du i denne rolle arbejde med begge brands i én samlet fælles organisation, som har et fælles fokus på kundeoplevelser, produktudvikling og marked.
Du kan læse mere om os her.
Interesseret?
Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Marketing & Digital, Nadia Skou via kontaktoplysningerne nedenfor.
Kan du se dig selv i rollen og har du interesse i at blive en Fantastisk forbindelse søger du blot stillingen via linket øverst her på siden. Du behøver ikke skrive en ansøgning, men vi ser meget gerne et CV fra dig. Derudover har du mulighed for at sætte et par ord på dig selv gennem vores ansøgningsskema.
Vi forventer at afholde samtaler i starten af Juli, og ser frem til at høre fra dig senest d. 26/6!
- Department
- Consumer
- Lokationer
- København, Hovedkontor
- Remote-status
- Hybrid
- Ansøgningsfrist
- 26. juni 2026
Kollegaer
Om Telenor Danmark
Telenor er mere, end du tror. Med høj energi når vi vores ambitiøse mål i tværfaglige teams. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden.
Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille.
Vores formål er at hjælpe mennesker med en sikker og stabil forbindelse til det, der betyder noget for dem. Vi er meget mere end simkort og smartphones. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Det giver dig spændende opgaver og større ansvar i en hverdag fyldt med fleksibilitet, frihed og Fantastiske forbindelser.
Udvikler | Udfordrer | Forbinder

