Cloud Service Delivery Manager
Er du motiveret for at indtræde i en rolle, hvor du selv er med til at definere retningen? Som Cloud Service Delivery Manager bliver du omdrejningspunktet for en af vores mest forretningskritiske platforme. Du får mulighed for at opbygge dyb, specialiseret viden og samtidig sætte dit eget præg på, hvordan vi arbejder – for her får du intet serveret på et sølvfad. Du kommer helt tæt på driften og får en rolle på kanten af det udførende, hvor du både koordinerer, faciliterer og leder leverancerne. Interesseret?
”Det mest spændende - og samtidig mest udfordrende - ved denne rolle er at balancere komplekse interessentkrav, tekniske afhængigheder og risici, mens du fastholder overblik, kvalitet og fremdrift i en foranderlig cloud- og driftskontekst” – Mette Frank, Head of Applictation & Infrastructure
Du fungerer som bindeled mellem forretning, leverandører og tekniske teams
Som vores nye Cloud Service Delivery Manager får du en central rolle i at definere og forme fremtidens cloud‑setup. Du sikrer, at den daglige drift designes, dokumenteres og effektivt overdrages til vores driftsteam – og du driver både kravspecifikationer og kontraktudarbejdelse. I det daglige fungerer du som det naturlige bindeled mellem forretning, leverandører og tekniske teams og sørger for, at alle arbejder målrettet og koordineret mod stabile, rettidige og kvalitetsstærke leverancer.
Din kerneopgave består i at sikre end‑to‑end service delivery af vores private cloud‑platform baseret på Red Hat OpenShift, herunder etablering og drift af en LMM. Din vigtigste mission bliver at sikre, at platformen drives som en stabil, sikker og skalerbar service. Det indebærer effektiv leveranceledelse, leverandørstyring, koordinering af drift og udvikling, incident‑ og problem management, kapacitets‑ og ændringsstyring samt løbende forbedring af platformens servicekvalitet.
Kort sagt vil det sige, at du:
Driver stabile og kvalitetsstærke leverancer og sikrer, at processer altid spiller optimalt
Holder sikkerhed og privacy i topform og gør compliance til en naturlig del af hverdagen
Skaber økonomisk overblik og står for professionel styring af budgetter, aftaler og kontrakter
Følger op på SLA’er og KPI’er og omsætter data til klar retning og stabil drift
Navigerer sikkert i stakeholder‑ og partnerlandskabet og bygger stærke, værdiskabende relationer.
Du trives med ansvar, kompleksitet og masser af udviklingsrum
Vi forestiller os, at du medbringer teknisk forståelse for cloud- og infrastrukturplatforme og, at du samtidig har en solid kommerciel forståelse og erfaring med kravspecificering, kontraktstyring og leverandørdialog, så aftaler, økonomi og leverancer hænger sammen. Derudover håber vi, at du evner at balancere forretningsmæssige behov, tekniske muligheder og risici samt sikre, at leverancer sker inden for aftalte rammer for kvalitet, tid og økonomi.
Som vores nye Cloud Service Delivery Manager bliver du en del af Infrastruktur & Data Center-teamet, som hører til Telenors Technology-division. Teamet består af kompetencer inden for delivery management, IT-arkitektur og styring af datacentre. Dine nærmeste kolleger bliver tre erfarne Delivery Managers, der spiller en central koordinerende og faciliterende rolle i den daglige drift af infrastruktur og i udviklingen af et fremtidssikret operationelt setup.
Dit nye team er kendetegnet ved en uformel kultur og et tæt samarbejde, hvor vi prioriterer både mennesket og opgaven. Vi har fokus på videndeling, sparring og gensidig støtte — både når det gælder komplekse leverancer og praktisk opgaveløsning. Du vil opleve en høj grad af frihed i tilrettelæggelsen af dit arbejde, kombineret med en nærværende leder, der er tæt på og tilgængelig, når der er behov for sparring eller støtte.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Du bliver en del af en foranderlig organisation, hvor der, på tværs af forretningen, venter engagerede og dygtige kolleger, som kontinuerligt arbejder for at udvikle fremtidens teleselskab. Vi arbejder agilt, fokuserer indsatsområder ved hjælp af Kanban og praktiserer Tight-Loose-Tight som ledelsesfilosofi. Du kommer til at indgå i et team, med mange forskellige kompetencer som arbejder på tværs af vores kommercielle og tekniske områder.
Du kan læse mere om Telenor som organisation her - alternativt kan du klikke her, hvis du vil vide mere om Technology-divisionen.
Interesseret?
Har du spørgsmål til rollen, kan du række ud til rekruttering@telenor.dk, så vil vi forsøge at besvare din henvendelse hurtigst muligt.
Er du vores nye Fantastiske forbindelse, søger du nemt via linket her på siden. Vi har blot brug for et CV og et par ord om din motivation for stillingen. Vi ser frem til at høre fra dig senest den 1. marts.
- Department
- IT
- Lokationer
- Aalborg, Hovedkontor
- Remote-status
- Hybrid
- Ansøgningsfrist
- 1. marts 2026
Om Telenor Danmark
Telenor er mere, end du tror. Med høj energi når vi vores ambitiøse mål i tværfaglige teams. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden.
Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille.
Vores formål er at hjælpe mennesker med en sikker og stabil forbindelse til det, der betyder noget for dem. Vi er meget mere end simkort og smartphones. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Det giver dig spændende opgaver og større ansvar i en hverdag fyldt med fleksibilitet, frihed og Fantastiske forbindelser.
Udvikler | Udfordrer | Forbinder
Arbejder du allerede hos Telenor Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.

