Director, Head of Tech Security
Brænder du sådan helt nede i maven for at gøre sikkerhed konkret, brugbart og værdifuldt i en verden, hvor kompleksitet nemt kan overskygge? Motiveres du af at arbejde med et område, der aldrig har været mere relevant, i takt med at trusselsbilledet konstant udvikler sig? Som Director, Head of Tech Security bliver du det strategiske kompas for Telenors sikkerhedsagenda – og din rolle bliver afgørende for, at sikkerhed ikke blot efterleves, men også forstås, prioriteres og skaber reel forretningsmæssig værdi på tværs af hele organisationen.
”Dette er en rolle der arbejder i krydsfeltet mellem teknologi, forretning og ledelse. Her får du en særlig kombination af strategisk indflydelse, ledelse og hands-on eksekvering. Du får mulighed for aktivt at forme, hvordan vi arbejder med sikkerhed i Telenor, samtidig med at du navigerer i en kompleks og samfundskritisk kontekst. Trusselsbilledet er konstant i bevægelse - og netop dét gør rollen både meningsfuld, udfordrende og udviklende” - Louise Haurum, Chief Technology Officer
Sæt retningen for Tech Security i en forretningskritisk kontekst
Tech Security-teamet er organisatorisk placeret i vores Technology-division, og spiller en central rolle i at sikre, at Telenor kan drive og udvikle kritisk infrastruktur sikkert, compliant og ansvarligt. Som Head of Tech Security får du det overordnede ansvar for, at sikkerhedsstrategi og -politikker er effektivt forankret og implementeret i hele Technology – med afsæt i bl.a. NIS2, GDPR og ISO 27001 - og at de omsættes til konkret værdi og arbejdsgange i hverdagen.
I denne rolle får du det samlede ansvar for at skabe overblik, prioritere rigtigt og sikre, at sikkerhed er tænkt ind i både teknologi og beslutninger. Du vil lede og udvikle et tværfagligt team af specialister, hvor din fornemmeste opgave er at skabe et miljø, hvor teamet trives, udvikler sig og er motiveret til at understøtte den strategiske rejse vi er på med sikkerhed.
Du får en rolle med stor spændvidde og indflydelse, hvor du bl.a.:
Sætter den overordnede retning for Tech Security og sikrer sammenhæng mellem strategi, risiko og eksekvering;
Leder og prioriterer sikkerhedsinitiativer og -projekter som en integreret del af den samlede strategiimplementering;
Driver risikostyring og beslutningsstøtte gennem klare risikovurderinger, prioriteringer og dokumentation til ledelse og forretning; og
Leder og udvikler Tech Security‑teamet og sikrer høj faglighed, stærk formidling og ensartet risikohåndtering på tværs af Technology.
En leder der skaber klarhed i kompleksitet, og samler mennesker
Rollen kræver en profil, der kan balancere ledelse, teknisk forståelse og stærk formidling i en hverdag med mange interessenter og prioriterede ressourcer. Du lykkes, fordi du kan skabe struktur, prioritere klogt og få mennesker med dig - også når agendaen er kompleks og skal omsættes til klarhed og relevans for forretningen. Du har en grundlæggende teknisk forståelse og en solid viden om sikkerhed og risikostyring som disciplin og domæne. Du brænder for ledelse og er i stand til at udfordre forretningen på alle niveauer, så der sikres kvalificerede beslutningsgrundlag. Du er nysgerrig, skaber tillid og følgeskab gennem dit lederskab, faglighed, integritet og relationelle styrke, og så trives du i et spændingsfelt mellem strategiske krav, forretningens tempo og økonomiske rammer - hvor du balancerer kortsigtet eksekvering med langsigtet retning.
Vi forestiller os, at du kommer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse inden for relevant uddannelsesretning, og at du har erfaring tele- og/eller IT- branchen. Samtidig har du tidligere været leder i en mellemstor organisation, hvor du har arbejdet med sikkerhed på en måde, som gør dig i stand til at træde ind i denne rolle.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Du bliver en del af en foranderlig organisation, som kontinuerligt arbejder for at udvikle fremtidens teleselskab. Vi arbejder agilt, fokuserer indsatsområder ved hjælp af Kanban og praktiserer Tight-Loose-Tight som ledelsesfilosofi. Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille.
I Security teamet vægter vi vidensdeling og sparring rigtig højt, så vi sammen kan udnytte de kompetencer og fagligheder vi har til at sikre de bedste løsninger. Vi er for nyligt som team blevet omorganiseret med henblik på at kunne arbejde endnu mere fokuseret med den operationelle forankring af sikkerhed i Telenor. Vi er nu på en enormt spændende rejse mod netop at sikre de rigtige tiltag og skridt for fremtiden. Vi håber, du har lyst til at stå ved roret på denne rejse.
Du kan læse mere om Technology i Telenor her.
Interesseret?
Har du spørgsmål til rollen, kan du række ud til rekruttering@telenor.dk, så vil vi forsøge at besvare din henvendelse hurtigst muligt.
Er du vores nye Fantastiske forbindelse, søger du nemt via linket her på siden. Vi har blot brug for et CV og et par ord om din motivation for stillingen. Vi ser frem til at høre fra dig senest 16. februar 2026!
- Department
- IT
- Lokationer
- Aalborg, Hovedkontor
- Ansøgningsfrist
- 16. februar 2026
Kollegaer
Om Telenor Danmark
Telenor er mere, end du tror. Med høj energi når vi vores ambitiøse mål i tværfaglige teams. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden.
Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille.
Vores formål er at hjælpe mennesker med en sikker og stabil forbindelse til det, der betyder noget for dem. Vi er meget mere end simkort og smartphones. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Det giver dig spændende opgaver og større ansvar i en hverdag fyldt med fleksibilitet, frihed og Fantastiske forbindelser.
Udvikler | Udfordrer | Forbinder
Arbejder du allerede hos Telenor Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.

