Commercial Manager
Vil du sætte retningen for, hvordan Telenor Erhverv arbejder med vores partnerskaber og bidrage til vækst, der kan mærkes i forretningen? Som Commercial Manager vil du have en nøgleposition, hvor du kan bidrage til at definere fremtidige resultater i Erhvervsforretningen ved at forme vores tilgang til partnerskaber med salgspartnere og udbydere af 3. parts produkter. Her får du mulighed for at få initiativer i luften med kort fra handling til impact i tæt samspil med salg- og produktteamet. Interesseret?
“Min ledelsesstil bygger på samarbejde og fælles retning. Jeg giver teamet ejerskab og rum til at udvikle sig, og vi skaber resultater i samspil med salg, marketing og produkt – med data og kunden i centrum.”
– Jannika-Maria Holst Graff, Head of Commercial Excellence
Sæt rammen for partnerskaber – fra strategi til eksekvering
Du bliver en del af Commercial Excellence teamet i vores Erhvervsdivision. Teamets fornemmeste opgave er at fremme Telenors kommercielle eksekveringsevner med fokus på at skabe uovertrufne kundeoplevelser. Teamet spiller derfor også en væsentlig rolle i at være med til at rykke og udvikle vores erhvervsforretning. Her får vi brug for dig, som vil arbejde med at starte nye partnerskaber samt fremme de kommercielle rammer og performance for vores partnerskaber med både kommercielle og mere operationelle operatører i Telenor Erhverv.
Konkret vil du få muligheden for at:
Redefinere og implementere mere strategiske rammer og governance for partnerskaber
Understøtte fastholdelse og vækst i partnerskaberne i samarbejde med salg - fra indgåelse af kontrakten og opstarten af samarbejdet til at skabe væksten over tid
Sikre performance i vores partnerskaber både i opstarten og udviklingen af samarbejder hvilket indebærer udarbejdelse af business cases, kontraktforhandling, revidering af aftaler og performance rapportering
Planlægge og implementere go to market strategier for partnerskabsprodukter og services i samarbejde med produkt, pricing og marketing – på tværs af segmenter og i både egne og eksterne kanaler
Navigere i et konkurrencepræget marked med mange snitflader og stakeholders både internt og eksternt.
Du skaber værdi gennem kommerciel tæft og eksekveringskraft
Vores nye kollega bringer et kommercielt mindset og en motivation for at bidrage til at skabe udvikling og vækst. Du er nysgerrig på, hvor vi kan optimere vores tilstedeværelse på markedet eller udvikle vores portefølje. Du vil få en stor berøringsflade i organisationen og med eksterne partnere, hvorfor du skal trives i at samarbejde og skabe resultater gennem andre. Vi forestiller os, at du allerede har arbejdet med partnerskaber, enten via salg eller på et mere overordnet kommercielt niveau, og at du derfor har en klar forståelse for at samarbejde med både interne og eksterne partnere, i en balance mellem at drive aktiviteter frem selv og involvere de rigtige stakeholders på de rigtige tidspunkter.
Du får plads til at tage ejerskab for dit område og skabe resultater med dit kundecentriske blik, finansielle forståelse og evner til kontraktforhandling. Trives du samtidig i et miljø, hvor rammerne ikke altid er sat, så du selv skal bringe struktur og projektledelsesevner ind i opgaveløsningen, så er du den vi leder efter.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Du bliver en del af en foranderlig organisation, hvor der, på tværs af forretningen, venter engagerede og dygtige kolleger, som kontinuerligt arbejder for at udvikle fremtidens teleselskab. Vi arbejder agilt, fokuserer indsatsområder ved hjælp af Kanban og praktiserer Tight-Loose-Tight som ledelsesfilosofi. Du kommer til at indgå i et team med mange forskellige kompetencer, som arbejder på tværs af vores kommercielle og tekniske områder.
Commercial Excellence er et nyetableret team, og der er derfor fokus på at sætte rammerne for det team vi gerne vil være både ift. kultur, Way of Work og den værdi vi gerne vil skabe for forretningen. Der er derfor rig mulighed for at være med til dette og både udvikle sig i teamet og rollen. Teamet er fordelt på begge vores lokationer og det er derfor muligt enten at arbejde fra København eller Aalborg i denne stilling.
Er du nysgerrig på at vide mere om Telenor som arbejdsplads, kan du læse med her.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jannika-Maria Holst Graff på mail jhgr@telenor.dk.
Er du vores næste Fantastiske forbindelse? Søg stillingen her på siden med dit CV og gerne et par ord om din motivation i spørgeskemaet. Vi behøver ikke en ansøgning.
Vi ser frem til at høre fra dig senest 3. februar.
- Department
- Business
- Lokationer
- Aalborg, Hovedkontor, København, Hovedkontor
- Remote-status
- Hybrid
- Ansøgningsfrist
- 3. februar 2026
Om Telenor Danmark
Telenor er mere, end du tror. Med høj energi når vi vores ambitiøse mål i tværfaglige teams. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden.
Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille.
Vores formål er at hjælpe mennesker med en sikker og stabil forbindelse til det, der betyder noget for dem. Vi er meget mere end simkort og smartphones. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Det giver dig spændende opgaver og større ansvar i en hverdag fyldt med fleksibilitet, frihed og Fantastiske forbindelser.
Udvikler | Udfordrer | Forbinder
Arbejder du allerede hos Telenor Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.

