Business Process Manager
Vil du være med til at forme måden, hvorpå vi i Telenor skaber mere værdi for kunderne ved at maksimere brugen af vores nye Xponent-platform? Synes du, at det er fedt at sætte dit præg på, hvordan vi tænker kunderejser ind i tværorganisatoriske arbejdsgange via implementeringen af best practices og letforståelige processer? Og har du lyst til at være en del af et nyoprettet team, der arbejder med way of work til fremtidens Telenor? Så er du måske vores nye Business Process Manager. Interesseret?
”At facilitere best practice omkring Xponents mange muligheder taler direkte ind i hjertet af Telenors strategi om at skabe uovertrufne kundeoplevelser gennem fuldt digitaliserede kunderejser og øget automatisering. Det er derfor selvsagt en særdeles spændende opgave, der venter både dig og os i det nyoprettede Xponent Enablement team, og jeg håber, at du vil med på rejsen” - Jan Vraagaard Jensen, Sr. Director, Head of Xponent Enablement
Du sætter retningen for vores fremtidige best practices
Xponent er Telenors nye, avancerede journey orchestration platform der muliggør at designe, automatisere og optimere kunderejser på tværs af alle vores kanaler. Platformen hjælper os med at skabe mere personaliserede oplevelser, reducere manuelle processer og sikre, at vi arbejder både effektivt og datadrevent. Som vores nye Business Process Manager bliver du derfor en nøglespiller i det nye Xponent Enablement Team. Du får ansvaret for at definere og implementere best practices for processer, drive governance for de forskellige kunderejser og sikre, at vores processer er compliant i forhold til gældende juridiske, tekniske og sikkerhedsmæssige krav.
Du får derfor en bred vifte opgaver og et stort ansvar indenfor følgende områder:
- Udvikle, forenkle og implementere konkrete processer, der understøtter både forretningens behov og efterlever vores compliancekrav gennem en let forståelig governance
- Udvikle dokumentationsstandarder og skabe klare retningslinjer for arbejdet med de muligheder som Xponent giver os
- Koordinere og facilitere procesanalyser og workshops til identificering af forbedrings- og udviklingspotentiale indenfor journey orchestration
- Være proces ansvarlig for nogle af de nøgleprocesser, der er vigtige for forankring af Xponent på tværs af forretningen
Du tænker processer fra end-to-end og er en dygtig formidler
Vi forestiller os, at du har godt styr på projektværktøjskassen både når det kommer til at arbejde med analyser og kortlægning af processer, samt som facilitator af workshops. Du har måske erfaring fra en lignende rolle, alternativt har du arbejdet som projektleder, og du har stiftet bekendtskab med dokumentationsværktøjer som fx BPMN, Visio eller tilsvarende. Du har teknisk snilde, der giver dig en forståelse for workflows og så er ord som API’er, triggers og databaser ikke ukendte for dig. Du vil få ansvaret for at gennemføre procesinitiativer fra start til slut og ligeledes følge op på, hvordan processerne fungerer i praksis. Det kræver, at du kan tage ejerskab og motiveres af at være den, der tager teten igennem hele processen for at komme helt i mål.
Opgaverne vil løses i tæt samarbejde med den øvrige del af forretningen, så du skal kunne omsætte kompleks viden og indsigt på en simpel og brugbar måde, hvor de kollegaer i forretningen, som skal arbejde med processerne i praksis, også forstår dem. Dette kræver også, at du er hurtig til at sætte dig ind i nye områder og kan navigere med flere opgaver på en gang. Vi ser derfor også gerne, at du ikke blot er en dygtig formidler, men også at det falder dig naturligt at opbygge relationer til folk andre steder i forretningen.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Du bliver en del af en foranderlig organisation, som kontinuerligt arbejder for at udvikle fremtidens teleselskab. Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille.
Xponent Enablement er et nyoprettet team, som vi lige nu er i gang med at finde vores nye Fantastiske forbindelser til. Da teamet er nyt, får du lov til at være med til at forme teamkulturen og måden vi arbejder på. Vigtigst er, at du er en person som vægter det gode samarbejde med dine kollegaer og stakeholders højt, og ved at vi når længst, når vi arbejder tæt sammen. Jan, Head of Xponent Enablement er placeret på vores hovedkontor i København, men der vil være mulighed for at arbejde både fra vores kontor i København eller Aalborg i denne rolle.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Sr. Director, Head of Xponent Enablement, Jan Vraagaard Jensen på JVJ@telenor.dk. Bemærk dog, at der grundet juleferien kan være lidt længere svartid. Vi regner med at samtaler afholdes i begyndelsen af januar 2026.
Er du vores nye Fantastiske forbindelse, søger du nemt via linket her på siden. Vi har blot brug for et CV og et par ord om din motivation for stillingen. Vi ser frem til at høre fra dig senest søndag d. 4. januar!
- Department
- People & Organization
- Lokationer
- Aalborg, Hovedkontor, København, Hovedkontor
- Remote-status
- Hybrid
- Ansøgningsfrist
- 4. januar 2026
Om Telenor Danmark
Telenor er mere, end du tror. Med høj energi når vi vores ambitiøse mål i tværfaglige teams. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden.
Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille.
Vores formål er at hjælpe mennesker med en sikker og stabil forbindelse til det, der betyder noget for dem. Vi er meget mere end simkort og smartphones. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Det giver dig spændende opgaver og større ansvar i en hverdag fyldt med fleksibilitet, frihed og Fantastiske forbindelser.
Udvikler | Udfordrer | Forbinder
Arbejder du allerede hos Telenor Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.
Viertelenor
