Solution Architect
Skal du være med til at designe måden, hvorpå vi i Telenor skal interagere med vores kunder i fremtiden, for at skabe de bedst mulige kundeoplevelser? Vi er på udkig efter en Solution Architect til vores nyoprettede Xponent Enablement team, der vil få mulighed for at arbejde på et højt teknisk niveau og danne bro mellem forretningen og fremtidens IT-løsninger. Du bliver en af vores tekniske nøglespillere, der designer helhedsorienterede løsninger, som skal binde forretningen og teknologien sammen. Interesseret?
”At facilitere best practice omkring Xponents mange muligheder taler direkte ind i hjertet af Telenors strategi om at skabe uovertrufne kundeoplevelser gennem fuldt digitaliserede kunderejser og øget automatisering. Det er derfor selvsagt en særdeles spændende opgave, der venter både dig og os i det nyoprettede Xponent Enablement team, og jeg håber, at du vil med på rejsen” - Jan Vraagaard Jensen, Sr. Director, Head of Xponent Enablement
Du former IT arkitekturen og skaber værdifulde løsninger til gavn for kunderne
Xponent er Telenors nye avancerede journey orchestration platform, der muliggør at designe, automatisere og optimere kunderejser på tværs af alle vores kanaler. Platformen hjælper os med at skabe mere personaliserede oplevelser, reducere manuelle processer og sikre, at vi arbejder både effektivt og datadrevent. Som vores nye Data Solution Architect får du en helt central rolle i det nyoprettede Xponent Enablement team, hvor du får ansvaret for at udvikle integrationsstrategier for komplekse workflows på tværs af både systemer og platforme. Du kommer til at etablere fundamentale integrationer, være med til at lancere flagship journeys og skabe governance med fokus på datakvalitet og performance.
Derudover får du ansvar for at:
- Designe end-to-end løsninger med fokus på integration patterns, API’er, dataflows og sikkerhed
- Drive innovation ved at introducere nye Xponent-funktioner, AI modeller og teknologier
- Forstå forretningens processer og arbejdsgange, og stille krav til, hvordan de kan understøttes og implementeres i vores nye IT-systemer og arkitekturrammer
- Levere design på IT-løsninger der imødekommer krav, herunder vurdere løsningsforslag iht. eksisterende enterprisearkitekturer, data platforme og sikkerhedspolitikker
- Agere faglig sparringspartner for samarbejdspartnere i forretningen i opbygningen af vores nye IT-system.
Opgaveløsningen kræver en tæt dialog med resten af forretningen, herunder arkitekter, specialister og potentielt også leverandører. Det er dig, der sikrer at vi hele tiden er på rette vej ift. hvad forretningen efterspørger, og det indebærer, at du er i stand til at vurdere opståede problemer og vælge de gode kompromiser, så løsningen bliver velfungerende og skaber værdi for alle. I denne rolle vil vi foretrække, at du sidder på vores Aalborg kontor, da dine centrale stakeholders er placeret her. Ellers gør vi opmærksom på, at der vil være rejseaktivitet mellem de to lokationer.
Du er en faglig sparringspartner, der formår at formidle og omsætte teknisk viden
Du vil komme til at omsætte IT-arkitektoniske beslutninger til konkrete løsninger, der gør forretningen i stand til at levere uovertrufne kunderejser. Vi håber derfor, at du har evnen til, at skabe overblik over systemmuligheder, samt at du kan tegne et tydeligt billede af, hvad de forskellige løsninger indeholder. Dette kræver, at du har solidt kendskab til IT-arkitektur og at du fx har arbejdet i en tilsvarende rolle tidligere, fx som seniorudvikler eller projektleder med udviklerbaggrund. Din uddannelsesbaggrund er ikke altafgørende, vigtigere er det at du er velkendt med dataarkitektur, governance, kryptering og regulatoriske krav.
Vi leder efter en profil, der kan bygge bro mellem forretning og teknologi, og trives med komplekse arkitekturdesigns. Du beskriver dig selv som en strategisk problemknuser, der balancerer enterprise-prioriteter med praktisk implementering. Ønskelisten over kompetencer er lang, men det allervigtigste er, at du har det rette mindset og vil være med til at opbygge et helt nyt forretningsområde samt de muligheder og udfordringer dette fordrer. Mange gange skal du være den der finder svaret på et problem, som vi ikke vidste eksisterede.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Du bliver en del af en foranderlig organisation, som kontinuerligt arbejder for at udvikle fremtidens teleselskab. Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille.
Xponent Enablement er et nyoprettet team, som vi lige nu er i gang med at finde vores nye Fantastiske forbindelser til. Da teamet er nyt, får du lov til at være med til at forme teamkulturen og måden vi arbejder på. Vigtigst er, at du er en person som vægter det gode samarbejde med dine kollegaer og stakeholders højt, og ved at vi når længst, når vi arbejder tæt sammen. Jan, Head of Xponent Enablement er placeret på vores hovedkontor i København, men der vil være mulighed for at arbejde både fra vores kontor i København eller Aalborg i denne rolle.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Sr. Director, Head of Xponent Enablement, Jan Vraagaard Jensen på JVJ@telenor.dk. Bemærk dog, at der grundet juleferien kan være lidt længere svartid. Vi regner med at samtaler afholdes i begyndelsen af januar 2026.
Er du vores nye Fantastiske forbindelse, søger du nemt via linket her på siden. Vi har blot brug for et CV og et par ord om din motivation for stillingen. Vi ser frem til at høre fra dig senest søndag d. 4. januar!
- Department
- People & Organization
- Lokationer
- Aalborg, Hovedkontor, København, Hovedkontor
- Remote-status
- Hybrid
- Ansøgningsfrist
- 4. januar 2026
Om Telenor Danmark
Telenor er mere, end du tror. Med høj energi når vi vores ambitiøse mål i tværfaglige teams. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden.
Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille.
Vores formål er at hjælpe mennesker med en sikker og stabil forbindelse til det, der betyder noget for dem. Vi er meget mere end simkort og smartphones. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Det giver dig spændende opgaver og større ansvar i en hverdag fyldt med fleksibilitet, frihed og Fantastiske forbindelser.
Udvikler | Udfordrer | Forbinder
Arbejder du allerede hos Telenor Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.
Viertelenor
