Digital Training Specialist
Vil du udvikle digitale læringsoplevelser, der gør komplekse budskaber enkle, engagerende og let tilgængelige og hele tiden med de nyeste og bedste løsninger for øje? Som Digital Training Specialist hos Telenor får du muligheden for at kombinere kreativt design med datadrevet indsigt – og skabe læring, der giver en reel værdi for både vores partnere og Telenor. Interesseret?
“I afdelingen skaber vi stærke forbindelser gennem læring, teknologi og samarbejde. Du bliver en del af et miljø, hvor vi udfordrer det velkendte, udvikler hinanden og skaber løsninger, der forbedrer til gavn både for Telenor og vores partnere.” -Ebbe Ankerstjerne, Head of Partner Development and Operations
Skab digitale læringsuniverser med design og effekt for store brugergrupper i hele partnernetværket
Organisatorisk er stillingen forankret i vores Consumer division under det vi kalder Partner Channels. Her bliver du en del af et team, hvis fornemmeste opgave er at udvikle og understøtte Telenors partnere med læring, processer og kvalitet og fysisk uddannelse.
Som Digital Training Specialist i Telenor får du ansvaret for at udvikle e-læring, producere visuelt engagerende indhold og bruge data til at optimere vores læringsinitiativer for vores eksterne partnere. Du bliver en nøglespiller i et team, hvor vi deler idéer og viden – og hvor du får både kreativ frihed og indflydelse.
Dine opgaver vil være at:
• Udvikle og vedligeholde digitale læringsmoduler (e-learning, microlearning, interaktive formater)
• Designe grafisk materiale og visuelle elementer til læringsløsninger
• Indsamle og analysere data for at måle effekt og optimere læringsinitiativer
• Samarbejde tæt med eksterne partnere, ledere og vores
• Sikre høj kvalitet i leverancerne med brugeroplevelsen i centrum.
Gør læring levende med kreativitet, struktur og samarbejde
Du får mulighed for at udvikle digitale læringsløsninger, der når bredt ud til vores eksterne partnere. Det er derfor vigtigt, at du har færdighederne til at bygge og designe digitale læringsplatforme, der passer til vores partners behov. Det kræver, at du har god forståelse for både målgruppen, og hvordan du sammensætter dit budskab, så du fanger opmærksomheden og fastholder den hele vejen. Vi arbejder sjældent ud fra en ”plejer” tilgang, og har ikke mange faste rammer, hvorfor du skal kunne trives i et kreativt miljø, hvor vi udvikler fra dag-til-dag og kommer med nye ideer hele tiden. Det håber vi, du også vil bidrage til.
Vi forestiller os, at du har en uddannelsesbaggrund inden for fx digitale medier, interaktionsdesign, multimediedesign eller oplevelsesdesign, og at du er motiveret for at kombinere digitalt design med læringsforståelse. Du skal være god til at kommunikere, både skriftligt og via medier som billeder, lydeffekter og video.
Den ideelle kandidat kan nikke genkendende til dele af følgende:
• Erfaring med digital læringsudvikling (SCORM, LMS og evt. Articulate)
• Grafisk sans og erfaring med designværktøjer (Adobe Creative Cloud)
• Evne til at arbejde med let dataindsamling og analyse for at vide, om vi rammer vores partners behov
• Gode samarbejds- og kommunikationsevner
• Struktureret tilgang og evne til at arbejde disciplineret på tværs af projekter.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Du bliver en del af en foranderlig organisation, hvor der, på tværs af forretningen, venter engagerede og dygtige kolleger, som kontinuerligt arbejder for at udvikle fremtidens teleselskab. Vi arbejder agilt, fokuserer indsatsområder ved hjælp af Kanban og praktiserer Tight-Loose-Tight som ledelsesfilosofi.
I Partner Development & Operations bliver du en del af et fagligt dygtigt team, der kombinerer dyb indsigt i læring og partnerforretningen med en stor motivation for at skabe digitale træningsløsninger, der skaber værdi. Vores arbejdsmiljø er præget af en åben og samarbejdende tilgang, hvor vi udvikler hinanden. Hos os, er der plads til at være sig selv, sige tingene som de er – og grine meget sammen. Vi prioriterer det sociale og mødes ofte uformelt, fordi vi ved, at Fantastiske forbindelser skaber resultaterne.
Vil du vide mere om Telenor som arbejdsplads, kan du læse med her.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Partner Development and Operations, Ebbe Ankerstjerne på mail eanh@telenor.dk.
Vil du være vores næste Fantastiske forbindelse? Så søg nemt via linket her på siden. Vi skal blot bruge dit CV og et par ord om din motivation.
Vi ser frem til at høre fra dig!
- Department
- Consumer
- Lokationer
- Aalborg, Hovedkontor
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Ansøgningsfrist
- 19. oktober 2025

Om Telenor Danmark
Telenor er mere, end du tror. Med høj energi når vi vores ambitiøse mål i tværfaglige teams. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden.
Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille.
Vores formål er at hjælpe mennesker med en sikker og stabil forbindelse til det, der betyder noget for dem. Vi er meget mere end simkort og smartphones. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Det giver dig spændende opgaver og større ansvar i en hverdag fyldt med fleksibilitet, frihed og Fantastiske forbindelser.
Udvikler | Udfordrer | Forbinder
Arbejder du allerede hos Telenor Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.