Studentermedhjælper til Performance & Value Management i Telenor
Vil du have foden indenfor i telebranchen og få værdifuld erfaring med data, analyse og kommercielle projekter? Som studentermedhjælper i Performance & Value Management får du mulighed for at arbejde tæt på forretningen og få indsigt i, hvordan en abonnementsvirksomhed som Telenor er bygget op. Du bliver en del af et socialt og fagligt dygtigt team, hvor du får ansvar, sparring og mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Interesseret?
“Vi leder efter en nysgerrig og struktureret student, der har lyst til at lære og bidrage. Du får mulighed for at arbejde med rapportering og kommercielle analyseopgaver og blive en vigtig del af teamet. Så hvis du vil bidrage til fremdrift for vores Consumer division - mens du har det sjovt - er det her stedet at være.”
– Jakob U.M. Flemberg, Head of Performance & Value Management
Bliv en del af et kommercielt team med fokus på analyse og forretningsindsigt
Som studentermedhjælper i Performance & Value Management bliver du en del af Telenors Consumer division. Teamet er ansvarlige for at skabe sund og profitabel vækst for både Telenor- og CBB-brandet gennem finansielle analyser og indsigter omkring marked og strategi på tværs af produkter, kampagner og performance rapportering.
Du vil få en alsidig rolle, hvor du både understøtter driften og bidrager til udvikling på tværs af forskellige teams og projekter, hvor du hurtigt får ansvar for egne leverancer. Du kommer til at arbejde med opgaver, der har direkte betydning for forretningen og du får erfaring med abonnementsforretning, kommercielle processer og hvordan data omsættes til beslutninger.
Du vil bl.a. arbejde med:
- Rapporteringsopgaver hvor du får indsigt i vores produkter fx produktperformance og hardware-oversigter
- Vedligehold og opdatering af konkurrentoverblik på tværs af brands og teknologier
- Analyse og dataarbejde af salgstal og retention-aktiviteter fx churn og kampagneeffekter
- Support på business cases, hvor du indsamler input og data og på sigt udarbejder egne cases.
Stillingen er på 15-20 timer ugentligt med mulighed for tilpasning af arbejdstiden i forhold til dit studie og eksamensperioder.
Du skaber værdi med struktur, nysgerrighed og talforståelse
Som vores nye studentermedhjælper vil du trives i rollen, hvis du har lyst til at arbejde med dine analytiske evner og din talforståelse ved både større og mindre kommercielle opgaver. Du er hjemmevant i Excel, struktureret og detaljeorienteret i din opgaveløsning, og du synes, det er motiverende at vide, at dine leverancer har reel betydning for både kollegaer og forretningen.
Som person kan du lide at samarbejde og er nysgerrig på at lære andre dele af forretningen bedre at kende. Du får mulighed for at tage initiativ, opsøge opgaver og levere løsninger som bidrager til den fælles teamindsats. Det er en rolle, hvor du kan lære, udvikle dig og være med til at forme dine egne opgaver.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden. Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
I Performance & Value Management bliver du en del af et fagligt dygtigt team, der kombinerer dyb indsigt i det danske telemarked med en passion for at realisere Telenors finansielle mål. Vi er kendetegnet ved, at der er plads til at være sig selv, vi siger tingene som de er, og griner meget med hinanden.
Som student i Telenor bliver du en del af vores Student Network, der arrangerer faglige og sociale aktiviteter på tværs af organisationen. Du kan læse mere om Telenor Students her.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jakob U.M. Flemberg på telefon +45 60507818 eller mail JMAF@cbb.dk
Vil du være vores næste Fantastiske forbindelse? Så søg nemt med dit CV via linket her på siden. Vi ser frem til at høre fra dig!
Ansøgningsfristen er tirsdag den 14. oktober 2025.
- Department
- Consumer
- Lokationer
- København, Hovedkontor
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Ansøgningsfrist
- 14. oktober 2025

Om Telenor Danmark
Telenor er mere, end du tror. Med høj energi når vi vores ambitiøse mål i tværfaglige teams. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden.
Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille.
Vores formål er at hjælpe mennesker med en sikker og stabil forbindelse til det, der betyder noget for dem. Vi er meget mere end simkort og smartphones. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Det giver dig spændende opgaver og større ansvar i en hverdag fyldt med fleksibilitet, frihed og Fantastiske forbindelser.
Udvikler | Udfordrer | Forbinder
Arbejder du allerede hos Telenor Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.