Commercial Manager
Vil du være med til at forme de kommercielle initiativer Telenor og CBB går i markedet med? Som Commercial Manager får du en central rolle i at omsætte data og indsigter til beslutninger, der skaber fremdrift i tæt samarbejde med ledelsen i Consumer. Her får du mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem det taktiske og strategiske samtidig med, at du bliver en del af et team, hvor faglighed, samarbejde og forretningsforståelse går hånd i hånd, for at skabe resultater, der kan mærkes. Interesseret?
”I Telenor har vi stort fokus på at drive sund vækst og træffe beslutninger på oplyst grundlag. Hvis du vil helt tæt på forretningen og være med til at skabe fremdrift for vores Consumer division - mens du har det sjovt - er det her stedet at være.”
– Jakob U.M. Flemberg, Head of Performance & Value Management
Skab værdi gennem kommercielle analyser og forretningsforståelse
Som Commercial Manager i Performance & Value Management bliver du en del af et team, der sidder helt centralt i Telenors Consumer division. Teamet er direkte ansvarlige for at drive sund og profitabel vækst for både Telenor- og CBB brandet gennem finansielle analyser og indsigter omkring marked og strategi på tværs af produkter, kampagner og performance rapportering.
I stillingen får du mulighed for at bidrage til, hvilke aktiviteter Telenor og CBB vælger at gå i markedet med ud fra et mål om at opretholde en fornuftig balance mellem værdi og volumen. Helt konkret vil dine opgaver være at:
- Udarbejde business cases på alt fra f.eks. nye kampagner, salg- og churn initiativer samt kanalstrategier
- Udvikle og optimere prisstrategier på tværs af produkter, salgskanaler og i vores eksisterende kundebaser
- Løbende interaktion med ledelsen omkring beslutningsoplæg og performance
- Tværfunktionelt samarbejde med marketing, salg, produkt og finans ift. indsigter på økonomi og marked.
Du omsætter data til konkrete anbefalinger og skaber målbar effekt gennem nysgerrighed og samarbejde
I stillingen som Commercial Manager får du brug for din evne til at analysere problemstillinger samt din gode økonomiske forståelse. Dette bringer du i spil, når du udarbejder forskellige business cases og beslutningsoplæg. Her er du god til at gøre komplekse indsigter forståelige, så beslutningstagerne hurtigt kan se, hvad der skal til for at skabe performance. Samtidig bruger du din nysgerrighed og proaktivitet, hvilket gør dig i stand til at navigere i en hverdag med mange forskellige problemstillinger og i en forretning, som hurtigt rykker fra idé til handling. Du trives i at samarbejde på tværs af forretningen, og du formår at bevare overblikket og fremdriften i tværgående projekter.
Den ideelle kandidat forestiller vi os, har kendskab til dynamikken i abonnementsforretninger og ved, hvordan små ændringer kan have stor effekt over tid. Du kommer med en kandidatgrad inden for erhvervsøkonomi, finans, data science eller lignende og en grundlæggende erfaring med kommerciel analyse, performance management eller P&L-arbejde, hvor du er hjemmevant i at bruge Excel.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Du bliver en del af en foranderlig organisation, hvor der, på tværs af forretningen, venter engagerede og dygtige kolleger, som kontinuerligt arbejder for at udvikle fremtidens teleselskab. Vi arbejder agilt, fokuserer indsatsområder ved hjælp af Kanban og praktiserer Tight-Loose-Tight som ledelsesfilosofi.
I Performance & Value Management bliver du en del af et fagligt dygtigt team, der kombinerer dyb indsigt i det danske telemarked med en passion for at realisere Telenors finansielle mål. Vi er kendetegnet ved, at der er plads til at være sig selv, vi siger tingene som de er, og griner meget med hinanden. Vi prioriterer det sociale og mødes ofte uformelt, fordi vi ved, at Fantastiske forbindelser skaber resultaterne.
Vil du vide mere om Telenor som arbejdsplads, kan du læse med her.
Interesseret?
Er der opstået spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Jakob U.M. Flemberg på telefon +45 60507818 eller mail JMAF@telenor.dk
Vil du være vores næste Fantastiske forbindelse? Så søg nemt via linket her på siden. Vi skal blot bruge dit CV og et par ord om din motivation. Vi ser frem til at høre fra dig!
Fristen er den 30.09.2025.
- Department
- Consumer
- Lokationer
- København, Hovedkontor
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Ansøgningsfrist
- 30. september 2025

Om Telenor Danmark
Telenor er mere, end du tror. Med høj energi når vi vores ambitiøse mål i tværfaglige teams. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden.
Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille.
Vores formål er at hjælpe mennesker med en sikker og stabil forbindelse til det, der betyder noget for dem. Vi er meget mere end simkort og smartphones. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Det giver dig spændende opgaver og større ansvar i en hverdag fyldt med fleksibilitet, frihed og Fantastiske forbindelser.
Udvikler | Udfordrer | Forbinder
Arbejder du allerede hos Telenor Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.