SoMe Consultant
Vil du engagere dig i professionel kundeservice på sociale medier og have indflydelse på, hvordan Telenor præsenterer sig digitalt over for kunderne? I vores SoMe-team får du mulighed for at bidrage og arbejde med Danmarks mest digitale kunderejse. Interesseret?
“Det her er en rolle, hvor du både er tæt på kunderne og på udviklingen i digital kundeservice. Du får ansvar fra dag ét – og bliver en vigtig del af et team, hvor vi deler viden, idéer og ikke mindst engagement i at rykke den digitale kundeoplevelse.”
– Louise Jessen, Team Manager
Du leverer digital service med menneskelighed og gennemslagskraft
Du bliver en del af Telenors SoMe Customer Service-team, som dagligt møder vores kunder på tværs af sociale platforme som Facebook, Instagram, X (tidl. Twitter), YouTube og LinkedIn. Her er målet klart: At levere en både effektiv og imødekommende kundeoplevelse med solid faglighed.
I praksis betyder det, at du vil løse kundehenvendelser og rådgive om vores produkter og selvbetjeningsløsninger. Du bliver samtidig et vigtigt bindeled mellem kundeservice og kommunikation – Og vil bidrage med indsigter og trends. Arbejdsdagen spænder bredt – fra det konkrete og praktiske til det analytiske og kreative – og vi garanterer, at du får både ansvar og afvekslende arbejdsopgaver. Du arbejder fuldtid og indgår i teamets vagtplan, hvor vi som udgangspunkt dækker dagtimerne mellem 7–17.
Du bringer struktur, idéer og digital tæft
For at være i rollen er det vigtigt, at du er nysgerrig på både kunder og teknologi. Du har forståelse for sociale mediers præmisser og trives i krydsfeltet mellem service, kommunikation og digitale løsninger. Det vigtigste er ikke din titel eller baggrund – men at du har en passion for at skabe værdi og dialog i det digitale rum.
Vi forestiller os, at du har evne til at skrive skarpt, formidle klart og tænke kreativt – og at du har lyst til at bidrage til et team, hvor vi hjælper hinanden og deler både grin og læring.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille. Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier.
SoMe-teamet, du bliver en del af, er kendt for sin omfattende faglighed og gode energi. Her møder du et trygt rum med plads til nye idéer – og et hold, hvor samarbejde, tillid og engagement for digital kundeservice driver os fremad.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Louise Schleicher Jessen via kontaktoplysningerne til højre, hvis du vil vide mere om stillingen.
Kan du se dig selv i rollen, og er dette din næste udvikling i Telenor, søger du blot via linket øverst her på siden. Vi ser gerne et CV fra dig, samt at du sætter et par ord på din interesse gennem vores ansøgningsskema.
Vi ser frem til at høre fra dig senest tirsdag den 28. august 2025.
- Department
- Customer Service
- Lokationer
- Aalborg, Hovedkontor
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Ansøgningsfrist
- 28. august 2025
Kollegaer
Om Telenor Danmark
Telenor er mere, end du tror. Med høj energi når vi vores ambitiøse mål i tværfaglige teams. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden.
Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille.
Vores formål er at hjælpe mennesker med en sikker og stabil forbindelse til det, der betyder noget for dem. Vi er meget mere end simkort og smartphones. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Det giver dig spændende opgaver og større ansvar i en hverdag fyldt med fleksibilitet, frihed og Fantastiske forbindelser.
Udvikler | Udfordrer | Forbinder
Arbejder du allerede hos Telenor Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.