Internet Product Manager
Vil du være med til at fremme og udvikle Telenors internetforretning ved at spotte trends og tendenser i markedet og omsætte det til konkrete løsninger i forretningen? Hos Telenor arbejder vi målrettet med at forbedre og udvikle vores internetprodukter og vi har brug for dig, der er optaget af at levere løsninger, der skaber værdi for kunderne. Som vores nye Internet Product Manager får du mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier inden for Internet, 5G Internet og Fiber, hvor du bidrager til alt fra produktstrategi til kundeoplevelse i en forretning, hvor idéer hurtigt bliver til virkelighed. Interesseret?
“ I rollen vil du få stor indflydelse og mulighed for at forme Telenors Internet produkter som benyttes af kunderne hver dag. Er du ivrig efter at få direkte indvirkning på kundeoplevelser, salg og resultater er dette en oplagt mulighed. Vi sætter motiverende mål sammen, hvilket sikrer et fokus, hvor dine evner bringes i spil på bedste vis, samtidig med at der skabes værdi for kunderne.”
– Tue Baadsgaard Lassen, Head of Internet
Skab fremtidens internetoplevelse – sammen med os
Stillingen er organisatorisk placeret i Telenors Consumer division og er en del af Internet-teamet, hvis fornemmeste opgave er at skabe vækst og uovertrufne kundeoplevelser i relation til Telenors internet produkter. Som Internet Product Manager vil du have en central rolle i vores team, hvor du arbejder tæt sammen med kolleger både på tværs af teamet og på tværs af organisationen, hvor du vil have snitflader til fx IT, Marketing, Pricing mv. Du bliver således bindeleddet mellem det tekniske, hvor du forstår hvordan internetproduktet er sat op, det procesmæssige, hvor du har viden om processer relateret til implementering af et produkt, og den kommercielle vinkel, hvor du formår at koble førnævnte elementer til markedsforhold, kunderejser og kampagner.
Konkret er du med til at analysere, udvikle og implementere initiativer, der gør vores produkter endnu bedre og nemmere at bruge – og du bliver en vigtig del af vores intention om at vokse på markedet. Det kan fx være, at du spotter mønstre i kundedata, som leder til en ny funktion i selvbetjeningen. Eller at du er tovholder på et initiativ, hvor vi tester og forbedrer vores router-opsætning ud fra brugerfeedback. Her er der kort vej fra idé til handling og stor tillid til, at du driver tingene frem.
Du spotter nye muligheder og eksekverer på dem
Den ideelle kandidat har lyst til at bruge sin nysgerrighed og forretningsforståelse til at spotte trends og best practices i markedet. Med afsæt i kundernes behov og markedets muligheder er du således med til at sætte retningen for fremtidens internetprodukter, der gør at vi hele tiden bevæger os og leverer løsninger, der skaber værdi for både kunderne og forretningen.
For at trives i rollen er det essentielt, at du er en relationsskabende person, der motiveres af at samarbejde og kan trives i at dine resultater i høj grad afhænger af samspillet med andre. Du vil få snitflader til hele forretningen lige fra, at du skal forstå vores IT-systemer og procesdelen til go-to-market samarbejder, udarbejdelse af kampagner, og anvende kundeindsigter til at gøre vores internetprodukter til de bedste. Her vil du udnytte dine projektledelsesevner, hvor du holder styr på hele processen og er i stand til at få initiativerne ud at leve.
Konkret forestiller vi os, at du kan genkende dig selv i noget af dette:
- Du interesserer dig for tech, produktudvikling og for menneskerne, der bruger produkterne
- Du arbejder analytisk og datadrevet, hvor du formår at omsætte indsigter til konkrete løsninger, der kan eksekveres
- Du trives i at samarbejde med mange forskellige fagligheder, hvor du agerer bindeleddet
- Du er nysgerrig på de nyeste tendenser og trends på markedet, og du har lyst til at forme det ind i vores kontekst og bidrage til nye muligheder hos os.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Du bliver en del af en foranderlig organisation, hvor engagerede og dygtige kolleger arbejder for at udvikle fremtidens teleselskab. Vi arbejder agilt, fokuserer indsatsområder ved hjælp af Kanban og praktiserer Tight-Loose-Tight som ledelsesfilosofi.
Der venter dig 12 Fantastiske forbindelser i dit nye team, som samlet har en lang anciennitet i Telenor, og dermed en dybdegående viden om forretningen, vores produkter, processer mv. Der vil altså være rig mulighed for at få indsigtsfuld viden og sparring fra dine nærmeste kolleger. Vi er et team, som er meget bevidste om hinandens trivsel, og går op i at der er et godt sammenhold. Samtidig, er vi meget fagligt stolte og ærekære om vores felt, hvilket måske kan tangere til en smule nørderi. Det håber vi, vores nye kollega har lyst til at blive en del af.
Du kan læse mere om os her.
Interesseret?
Grundet sommerferie opfordrer vi til, at du gemmer evt. spørgsmål til samtalerunden. Skulle der alligevel være nogle spørgsmål du gerne vil have afklaret, kan du kontakte rekrutteringsteamet på rekruttering@telenor.dk.
Skal du være vores næste Fantastiske forbindelse, søger du stillingen med dit CV, og en beskrivelse af din motivation i vores ansøgningsskema. Vi ser frem til at høre fra dig!
- Department
- Consumer
- Lokationer
- Aalborg, Hovedkontor
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Ansøgningsfrist
- 3. august 2025

Kollegaer
Om Telenor Danmark
Telenor er mere, end du tror. Med høj energi når vi vores ambitiøse mål i tværfaglige teams. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden.
Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille.
Vores formål er at hjælpe mennesker med en sikker og stabil forbindelse til det, der betyder noget for dem. Vi er meget mere end simkort og smartphones. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Det giver dig spændende opgaver og større ansvar i en hverdag fyldt med fleksibilitet, frihed og Fantastiske forbindelser.
Udvikler | Udfordrer | Forbinder
Arbejder du allerede hos Telenor Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.