Salgskonsulent (deltid) til Telenors butikker
Har du lyst til at være vores næste Fantastiske forbindelse? Så læs mere her!
Vi svarer normalt indenfor 2 uger
Med en stilling som salgskonsulent hos os får du tillært færdigheder du kan bruge i mange andre henseender. Formidlings-, argumentations- og forhandlingsteknik er egenskaber, der ikke begrænser sig til salgsfaget. Med en stilling som salgskonsulent hos Telenor på dit CV står du professionelt godt efter endt uddannelse. Interesseret?

Selvstændig, ejendomsmægler, forsvarsadvokat eller bare hundredemetermester i at gå til eksamen?
Et studiejob i Telenor Retail giver dig færdigheder du kan bruge i mange sammenhænge. Vi kan igangsætte din salgskarriere i vores veludviklede træningskultur, der har fokus på, at du hele tiden bliver en lille smule bedre, end du var i går. Men selv hvis du ikke umiddelbart tænker at gøre langsigtet karriere inden for salg, giver jobbet dig færdigheder, der forbedrer dine evner inden for alle former for kommunikation. Uanset hvad du aspirerer efter i fremtiden, vil de personlige egenskaber som selvtillid samt faglige egenskaber som formidlings- og argumentationsteknik gøre dine præstationer til eksamen misundelsesværdige.
Vores kunder behandles som hos Bedste
Vores kunder er vores levebrød. I jobbet som salgskonsulent bliver din fornemmeste opgave at møde vores kunder, som gæster i dit eget hjem. Med produkter, der skiller sig fra konkurrenternes, finder du den helt rigtige løsning for vores kunder, der giver dem sikkerhed, tryghed og frihed i deres digitale liv. Du bliver ansigtet udadtil, og derfor forventer vi en professionelle fremtoning.
Vil du trives hos os?
Det er lige meget, om du aldrig har solgt før, eller slet ikke er teknisk savvy. Alt det skal vi nok lære dig. Det vigtigste er din energi, dit engagement, og din attitude. Vi tror på, at glade medarbejdere skaber de gode kundeoplevelser, som giver de gode salg.
Vi søger en ny kollega der:
Er kæmpe fortaler for den fælles teamindsats – her samarbejder vi om at nå vores salgsmål
Har interesse i at levere uovertrufne kundeoplevelser
Er motiveret af at lære nyt
Har mulighed for at arbejde om eftermiddagen/aften samt hver anden weekend
Til gengæld får du:
Løn efter gældende overenskomst med mulighed for bonus
Et telefonnummer du kan bruge både på arbejde og hjemme
Uovertrufne kollegaer, du kommer til at betegne som venner
Alt det, der står ovenover
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille.
I en stilling som salgskonsulent bliver du en del af teamet i den butik du ansættes i. I hver butik er der typisk 5-7 andre medarbejdere, udover butikschefen. Butikschefen vil blive din nærmeste leder, der, sammen med dig, sikrer den rigtige udvikling for dig.
Som deltidsmedarbejder i en af Telenors butikker er arbejdstiden 8 t/u, der typisk ligger som eftermiddags- og weekendarbejde. Du får løn efter overenskomst, og med mulighed for kvartalsvis bonus.
Søg i dag!
I Telenor søger vi løbende nye kolleger til vores butikker på tværs af hele landet. Når du søger stillingen som salgskonsulent hos os, vælger du blot på listen, hvilke byer det er relevant for dig at komme i betragtning til. Lad være med at bruge tid på at skrive en ansøgning, det er ikke vigtigt for os. Bare klik på linket, øverst i annoncen, udfyld oplysningerne og besvar spørgsmålene om jobbet vi stiller dig, så vi har en idé om, hvorfor ovenstående taler til dig.
Vi ser frem til at høre mere om dig!
Er du tværtimod interesseret i en fuldtidsstilling, så kan du læse meget mere her

- Department
- Retail
- Lokationer
- Flere lokationer
- Ansøgningsfrist
- 2. februar 2026
Om Telenor Danmark
Telenor er mere, end du tror. Med høj energi når vi vores ambitiøse mål i tværfaglige teams. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden.
Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille.
Vores formål er at hjælpe mennesker med en sikker og stabil forbindelse til det, der betyder noget for dem. Vi er meget mere end simkort og smartphones. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Det giver dig spændende opgaver og større ansvar i en hverdag fyldt med fleksibilitet, frihed og Fantastiske forbindelser.
Udvikler | Udfordrer | Forbinder
Arbejder du allerede hos Telenor Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.

