Business Solution Architect – Mobile Security & Device Management
Vil du gøre kompleks mobilsikkerhed konkret og værdiskabende for nogle af Danmarks største virksomheder? Og motiveres du af MDM/EMM-teknologier og rollen som betroet sparringspartner for kunder? Som Business Solution Architect får du mulighed for at kombinere teknisk erfaring, kundedialog og hands-on arbejde. Hvis det lyder som noget for dig, er du muligvis den Fantastiske forbindelse, vi netop er på udkig efter.
”I rollen får du mulighed for at arbejde tæt sammen med kunderne, dykke dybt i teknologien og skabe løsninger, der gør en reel forskel for kundernes sikkerhed og forretning” - Louise Spaabæk Pasgaard, Head of Business Solution Architecture
Du agerer rådgiver, arkitekt og hands-on implementeringsspecialist
Som Business Solution Architect bliver du en del af afdelingen Solution House, som hører til Telenors Erhvervsdivision. Her hjælper vi virksomheder med at bevæge sig ud over klassisk connectivity og etablere sikre, brugervenlige mobile løsninger, der understøtter forretningens behov. I denne rolle bliver du en central rådgiver for vores Enterprise-kunder og en vigtig teknisk sparringspartner for både sælgere, kolleger og samarbejdspartnere. Rollen giver dig ansvar og frihed hele vejen fra presales og arkitektur til implementering og videreudvikling.
Dine opgaver vil bl.a. dække over at:
• Rådgive Enterprise-kunder og støtte sælgere i presales på MDM-, EMM- og MTD-løsninger;
• Udarbejde løsningsdesign sammen med kunden – med fokus på sikkerhed, compliance og brugervenlighed;
• Implementere og konfigurere de købte løsninger (MDM, enrollment, policies, apps, compliance);
• Supportere og videreudvikle eksisterende kundeinstallationer; og
• Være inputsgiver og sparringspartner i produktudvikling, uddannelse og dialog med samarbejdspartnere.
Kort sagt: Du følger løsningerne fra start til slut og får reel indflydelse på både retning og kvalitet.
What’s in it for you:
Stor teknisk frihed og ansvar – fra salg til implementering og support;
Arbejde med markedets førende MDM-, EMM- og MTD-løsninger;
Tæt samarbejde med Enterprise-sælgere og beslutningstagere hos kunderne; og
En varieret hverdag med både arkitektur, rådgivning samt hands-on konfiguration.
Du gør mobilsikkerhed foreståelig, anvendelig og værdifuld
Vores løsninger er komplekse, og derfor har vi brug for dig, der både forstår teknologien i dybden og evner at oversætte den til et sprog, kunden forstår. Vi håber derfor, at du er teknisk nysgerrig og klar i din kommunikation.
Derudover forestiller vi os, at du:
Medbringer solid erfaring med Mobile Device Management / Enterprise Mobility Management i enterprise-kontekst;
Har arbejdet med Android og iOS/iPadOS i større organisationer;
Trives i krydsfeltet mellem teknologi, sikkerhed og kundedialog;
Er selvkørende, nysgerrig og motiveret for løbende at udvikle dine kompetencer; og
Kan arbejde struktureret og udfordre både kunder og kolleger, når det skaber bedre løsninger.
Certificeringer inden for Samsung, Apple, Google og/eller Check Point er et plus – men ikke et krav. Det vigtigste er din erfaring, din tekniske forståelse og interessen for at arbejde rådgivende og arkitektonisk med mobilsikkerhed.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Du bliver en del af en afdeling med erfarne arkitekter, hvor der er høj faglighed, stor tillid og en forventning om, at du tager ansvar for dine opgaver. Vi har en uformel og direkte tone, vi hjælper hinanden og forventer, at man tager ejerskab for sine kunder og løsninger. Hverdagen er både præget af individuelle opgaver og tæt samarbejde med sælgere.
Som arbejdsplads har vi fokus på at skabe Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden. Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Du er også velkommen til at læse mere om os her.
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Business Solution Architecture, Louise Spaabæk Pasgaard på LOUP@telenor.dk. Du er også meget velkommen til at søge stillingen via linket her på siden. Vi ser frem til at modtage dit CV og øvrige relevante dokumenter senest søndag den 10. maj 2026. Samtaler afholdes løbende.
- Department
- Business
- Lokationer
- København, Hovedkontor
- Remote-status
- Hybrid
- Ansøgningsfrist
- 10. maj 2026
Kollegaer
Om Telenor Danmark
Telenor er mere, end du tror. Med høj energi når vi vores ambitiøse mål i tværfaglige teams. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden.
Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille.
Vores formål er at hjælpe mennesker med en sikker og stabil forbindelse til det, der betyder noget for dem. Vi er meget mere end simkort og smartphones. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Det giver dig spændende opgaver og større ansvar i en hverdag fyldt med fleksibilitet, frihed og Fantastiske forbindelser.
Udvikler | Udfordrer | Forbinder

