Process Manager (vikariat)
Vil du have procesansvaret for Telenors rykker- og betalingsproces, identificere og realisere forbedringspotentialer og bidrage til at sikre den bedste mulige kundeoplevelse? Som vores nye Process Manager får du en projektlederrolle med rig mulighed for at skabe forandringer, som har direkte indflydelse på både kunderejsen og Telenor. Interesseret?
”Stillingen er en spændende mulighed for at blive en del af et stort projekt, hvor du skal være med til at implementere nye arbejdsgange i forbindelse med vores IT-transformation. Samtidig vil du få en one-of-a-kind indgangsvinkel til, hvordan en af Danmarks største televirksomheder er bygget op og fungerer."
- Anne Stine Stausholm, Head of Finance Transformation & Special Projects
Vi er procesejere og skaber forbedringsinitiativer til gavn for både kunder og Telenor
I rollen som Process Manager bliver du en del af Data Insight og Revenue Assurance teamet i Telenors finansdivision. Vores fornemmeste opgave er at sikre kontinuerlig optimering af Telenors tab og processer gennem analyser og indsigter til gavn for både kunderne og Telenor.
Du bliver procesansvarlig for vores rykker- og betalingsprocesser og vil få en betydelig rolle i at opsætte og sikre, at processerne fungerer optimalt i et nyt set-up ifm., at vi skifter IT-systemer internt. Det betyder, at du får en projektleder lignende rolle, hvor du agerer faglig sparringspartner, og deltager i workshops. Her bidrager du til kravspecifikationer, laver reviews, bidrager til test og migrering og herved sikrer, at implementeringen forløber så smidigt som muligt ved at håndtere eventuelle udfordringer ud mod organisationen. Udover deltagelse i projektet vil du også skulle facilitere procesanalyser og workshops til identificering af forbedringspotentialer og udarbejde beslutningsoplæg.
Du er motiveret for at agere fagprojektleder og formår at skabe konstruktive samarbejdsrelationer
Opgaverne bliver løst i samarbejde med resten af organisationen særligt vores Customer Experience team og vores Privat- og Erhvervskundedivision. Det kræver, at du er god til stakeholder management, og at du kan samle de mange ideer og forventninger på tværs af forretningen. Samtidig skal du også kunne argumentere og håndtere de til tider modsatrettede interesser fra dine stakeholders. Derfor forestiller vi os, at du finder det let at sætte dig i centrum for samarbejdet og kan udfordre etablerede processer på en konstruktiv facon.
Fagligt har du styr på procesredskaberne, og du kan facilitere proceskortlægningsworkshops og -analyser effektivt. Du har sandsynligvis siddet i en lignende stilling som proceskonsulent og arbejdet med optimering af processer. Samtidig finder du det er spændende at agere fagprojektleder ind i det projekt, du repræsenterer. Da teamet har ansvaret for vores ”order-to-cash”-processer, herunder betalings-, rykker- og inkassoprocesser vil det være godt, hvis du allerede kender til disse processer.
Da dialogen med vores leverandører og vores kollegaer på tværs af Norden foregår på engelsk, er det nødvendigt, at du behersker dette i både skrift og tale.
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Du bliver en del af en foranderlig organisation, hvor der, på tværs af forretningen, venter engagerede og dygtige kolleger, som kontinuerligt arbejder for at udvikle fremtidens teleselskab. Vi arbejder agilt, fokuserer indsatsområder ved hjælp af Kanban og praktiserer Tight-Loose-Tight som ledelsesfilosofi.
Teamet består af seks kolleger med mange forskellige profiler og kompetenceområder, som arbejder på tværs af vores kommercielle og tekniske områder. Vores arbejdsmiljø er karakteriseret af en uformel omgangstone, og hvor det skal være sjovt at komme på arbejde og være sammen med sine kolleger. Vi fokuserer på at vidensdele og sparre på tværs af skrivebordene, da vi tror på, at det er gennem forskelligheden, vi finder de bedste løsninger. Det håber vi også, at du vil være en del af og bidrage til!
Læs mere om Telenor som arbejdsplads her.
Interesseret?
Stillingen er et barselsvikariat på et år. I den tid garanterer vi dig til gengæld gode rammer og en spændende hverdag med rig mulighed for udvikling.
Er du nysgerrig på stillingen, og hvad Telenor kan tilbyde dig, så er du velkommen til at kontakte Head of Finance Transformation & Special Projects, Anne Stine Stausholm på mail: asts@telenor.dk eller tlf.: 60 50 70 07.
Vil du være vores nye Fantastiske forbindelse, ser vi frem til at modtage et CV via linket her på siden. Vi afholder samtaler løbende og besætter stillingen, når den rette kandidat er fundet. Derfor opfordrer vi til, at du lægger din billet i puljen, hurtigst muligt.
- Department
- Finance
- Lokationer
- Aalborg, Hovedkontor
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
- Ansøgningsfrist
- 25. maj 2025

Om Telenor Danmark
Telenor er mere, end du tror. Med høj energi når vi vores ambitiøse mål i tværfaglige teams. Som mennesker er vi ligetil og udvikler hinanden.
Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Med de nyeste løsninger og det mest effektive netværk skaber vi små mirakler i en verden, der aldrig står stille.
Vores formål er at hjælpe mennesker med en sikker og stabil forbindelse til det, der betyder noget for dem. Vi er meget mere end simkort og smartphones. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Det giver dig spændende opgaver og større ansvar i en hverdag fyldt med fleksibilitet, frihed og Fantastiske forbindelser.
Udvikler | Udfordrer | Forbinder
Process Manager (vikariat)
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Telenor Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.